From november 2017

GF-DATO

Lav plads i kalenderen: Generalforsamling søndag den 4. februar

Generalforsamling 2018 i Kreds 2 bliver den 4. februar, så lav allerede nu plads i kalenderen. Som sædvanligt starter vi kl. 15 med et godt diskussionsoplæg (nej, det er stadig en hemmelighed, hvem der kommer), og så starter selve generalforsamlingen kl. 16.

Dagsordenen følger senere, men der vil blive lagt op til en væsentlig debat o kredsens og forbundets politik.

_MG_5030

Besøg i Folketinget

… tirsdag, den 20. februar 2018.

Mød et af de folketingsmedlemmer, som har været med i mange år, som har været minister, og som tør sige sin mening. Mød Mogens Lykketoft, der har sagt ja til at mødes med os kl. 16.00 til en uforpligtende samtale om folkestyret i alle dets aspekter.

Vi arrangerer også en rundvisning, når nu vi er i det gamle slot, og der er middag i folketingets restaurant, Snapstinget, bagefter. Tiderne er ikke lagt fast endnu, bortset fra Lykketoft kl. 16. Vi søger at lægge rundvisningen bagefter.

Der kommer selvfølgelig nærmere besked, når vi har flere detaljer på plads. Men MELD dig allerede nu på mail til jhv@rugfeldt.dk  – så ved du, at den eftermiddag skal holdes fri for andre aftaler/arbejde etc.