From oktober 2019

OBS – AFLYST!LinkedIn som journalistisk arbejdsredskab 

– lær at bruge platformens muligheder i arbejdsmæssig sammenhæng

OBS! Kurset forudsætter, at du har en profil på LinkedIn, og at du har over 50-100 kontakter.

Underviser på kurset er Abelone Glahn, som er specialist i LinkedIn og mangeårig underviser.

– sådan finder du historier på LinkedIn

– sådan finder du ekspertkilder hurtigt

– sådan søger du kilder, der diskret kan fortælle om arbejdsforholdene på en arbejdsplads

– sådan følger du med og får automatisk input fra betydningsfulde eller lokale virksomheder

– sådan følger du dit stofområde på LinkedIn

– sådan publicerer jeg/vi (arbejdspladsen) historier på LinkedIn med henblik på at få læsere/followers

Disse mange hands-on tips får du vist på den 4 timers workshop, som Abelone Glahn holder for Kreds2.
De fleste journalister har en profil på LinkedIn for at præsentere sig selv, men bruger ikke de mange ekstra funktioner, som for eksempel gør det muligt at finde erhvervs- eller kommunalhistorier, som ikke automatisk er tilflydt redaktionen, at finde nuværende eller tidligere medarbejdere på en virksomhed, samt at vedligeholde sit kildenet på en konstruktiv måde, så netværket er mere tilbøjeligt til at være dig positivt stemt, når du ringer. 

Abelone viser en masse fif og kneb, så du bliver fortrolig med søgefunktioner, follow-muligheder, brug af hashtags mv.

Tilmeld dig kurset LinkedIn som journalistisk arbejdsredskab herunder: https://www.conferencemanager.dk/K2311019

 

Konstruktiv journalistik – mirakelkur eller bluff?

Frit Forum, KSR – Kommunikationsstuderende på RUC & Dansk Journalistforbund Kreds 2  inviterer til oplæg og debat om konstruktiv journalistiks rolle for fremtidens journalistik 

TID & STED: Fredag den 1.november 2019, kl. 16.00 – 19.00

Roskilde Universitet/RUC, lokale 42.2.37, det er i bygningen for kommunikation. Der er en forfriskning efter debatten. 

Journalisters troværdighed er på niveau med brugtvognsforhandlere og de politikere de er sat i verden for at holde øje med. Så er der brug for at gentænke journalistikken og dens omdømme.
Er det her Konstruktiv Journalistik er mirakelkur eller er der brug for noget helt andet? 

Det er blandt andet de spørgsmål, som vi stiller panelet på denne aften. Vi skal indledningsvis høre om hvad Konstruktiv Journalistik er, og om erfaringerne med at bedrive denne form for journalistik.

Oplæg med:
Constructive Institute
Zetland
Verdens Bedste Nyheder

Paneldebat med:
• Repræsentant fra Zetland
• Journalist på Verdens Bedste Nyheder
• Tidl. Fellow ved Constructive Institute
• Unni From, Viceinstitutleder på Institut for Kommunikation og kultur ved Aarhus Universitet

Program: 

4:00 PM – 4:20 PM

Constructive Institute: Hvad betyder det at bedrive konstruktiv journalistik

4:20 PM – 4:40 PM

Erfaringer med Konstruktiv Journalistik: Zetland

4:40 PM – 5:00 PM

Erfaringer med Konstruktiv Journalistik: Verdens Bedste Nyheder

5:15 PM – 6:00 PM Paneldebat