From Arrangementer

“Hjælp, ambulancen kører ikke”

– hvordan lokaljournalister kan samarbejde hen over grænser

BrigitteTirsdag den 16. januar fortæller Brigitte Alfter om, hvordan lokaljournalistikken i disse år kan fungere på tværs af grænser og skaffe viden, der ellers ville være skjult.

Det sker i Café Florentz, Algade 13 kl. 17 i Drachmann-salen.

De beslutninger, der er afgørende for lokalområdet eller regionen, træffes ikkr nødvendigvis i kommunale eller regionale møderum eller kontorer.  Det kan lige så godt ske  i Bruxelles, Newcastle eller Grenoble – afhængig af, hvor politikere mødes eller en international koncern har sit hovedkvarter.

Derfor må journalister, der vil fortælle læsere, lyttere eller seere afgørende nyt om, hvad der sker – og gerne før det sker – kunne researche grundlaget for beslutninger og følge, hvad der sker.

Brigitte Alfter har som journalist praktiseret denne grænseløse journalistik, og hun har forsket i dens anvendelse og muligheder. På det grundlag har hun skrevet bogen ‘Journalistik over grænser’, der indsamler erfaringer og henter fif fra andre fag.

Det er et arrangement lige efter arbejdstid, så der vil vare et lille traktement. Tilmelding senest fredag den 12. januar til Lars Rugaard.

_MG_5030

Besøg i Folketinget

… tirsdag, den 20. februar 2018.

Mød et af de folketingsmedlemmer, som har været med i mange år, som har været minister, og som tør sige sin mening. Mød Mogens Lykketoft, der har sagt ja til at mødes med os kl. 16.00 til en uforpligtende samtale om folkestyret i alle dets aspekter.

Vi arrangerer også en rundvisning, når nu vi er i det gamle slot, og der er middag i folketingets restaurant, Snapstinget, bagefter. Tiderne er ikke lagt fast endnu, bortset fra Lykketoft kl. 16. Vi søger at lægge rundvisningen bagefter.

Der kommer selvfølgelig nærmere besked, når vi har flere detaljer på plads. Men MELD dig allerede nu på mail til jhv@rugfeldt.dk  – så ved du, at den eftermiddag skal holdes fri for andre aftaler/arbejde etc.

FB-topTTO2018txt

TAL TIL ØJET 2018
– konference om visuel kommunikation

TalTilOejet-vignetpngDen 27. januar præsenterer en række af DJs grupper og foreninger det bedste af det nyeste inden for foto, video, visuel identitet, tegning, animation, web-tv, Science Fiction, VR og AR. Det sker på IT Universitetet, og en række af de store navne på de forskellige områder vil være med.

Oplysninger om program, tilmelding etc. findes på arrangementets hjemmeside http://djeye.dk og på dets facebookside https://www.facebook.com/DJeyecom.

Det er DJ:Fotograferne, Pressefotografforbundet, DJ Kommunikation, FreelanceGruppen, Visuelt Forum, Film- & TVGruppen og Danske Bladtegnere, der sammen arrangerer TAL TIL ØJET 2018.

Foto: Jørgen Kjær Mortensen

“Jeg forsøger virkelig at være kontroversiel”

Dan Bjerring – udgiver, redaktør og skriverkarl på Tune Posten – fortalte i aften på et Kreds 2-møde, hvor afgørende det er for ham og hans bladprojekt ikke at være i lommen på magthaverne, uanset om de er politiske eller økonomiske. Han fortalte også om, hvorfor og hvordan bladet skal være talerør for Tune-samfundets interesser og vagthund over for myndighederne. Læs mere