Cavlingspris-vindere venter stadig på svar på klage til Ombudsmanden i gyllegate

Cavling vindernes oplæg på Kreds 2s GF 2017 - foto af Peter Haugaard
Cavling vindernes oplæg på Kreds 2s GF 2017 – foto af Peter Haugaard

Embedsmænd fjernede ret lemfældigt passager fra regeringens “kvælstof-cover”.

Af Peter Haugaard Andersen

Vinderne af Dansk Journalistforbunds fornemmeste pris, Cavlingprisen 2016, de tre journalister fra Berlingskes gravergruppe, Michael Lund, Chris Kjær Jessen og Lars Nørgaard Pedersen, venter stadig på en klage til Folketingets Ombudsmand for den ret lemfældige og alt for omfattende udstregning i regeringens såkaldte “kvælstof-cover”, som journalisterne fik udleveret efter at have søgt aktindsigt.

Det er nu et år siden og skete under deres arbejde med påvisning af regeringens urigtige oplysninger om landbrugspakken, i folkemunde kaldet “gyllegate”,  i februar 2016.

Det fortalte Michael Lund og Chris Kjær Jessen, som var indbudt til at tale ved DJ Kreds 2’s generalforsamling på Café Florentz i Roskilde søndag den 12. marts 2017.

Kopierede til nyt ark

– Da vi endelig fik akterne udleveret viste det sig, at omfattende dele var overmalet med sort, og i flere af ministerierne og styrelserne havde man tilsyneladende blot kopieret den del af teksten, som ikke var overstreget og indsat den i et nyt dokument, således vi ikke kunne se, hvor meget der var streget over og i hvilken sammenhæng. Da vi senere ad anden vej fik den komplette tekst og kunne sammenligne med den, kunne vi se, at flere af de overstregede passager overhovedet ikke rummede oplysninger, der begrunder tilbageholdelse, sagde Michael Lund.

Berlingske offentliggjorde for godt et år siden, i februar2016, en stribe artikler om regeringens landbrugspakke, som var fremsat kort før jul 2015 som et led i regeringsaftalen om at forbedre landbrugets rammevilkår. Pakken, der bl.a. gav mulighed for brug af 25 % mere gødning og fjernede dyrkningsfrie randzoner, blev serveret som et gode for miljøet med en reduktion i kvælstofforbruget. Det var den såkaldte baseline-effekt og kvælstofregnskabet, som særligt fangede journalisternes opmærksomhed og fik dem til at grave i sagen.

De afdækkede bl.a. at det fremlagte regnestykke i virkeligheden havde fremskrevet tal fra 2013, men pakkens mulige positive effekter for miljøet først vil komme om tidligst fire år. Ingen af de syv forskere, regeringen selv indkaldte til en høring om sagen, kunne godkende denne fremgangsmåde i beregningerne. Senere viste det sig, at regeringen var blevet advaret af embedsmændene i et notat, det såkaldte kvælstof-cover, som både Skatteministeriet, Finansministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet samt Statsministeriet havde fået rundsendt, men havde ignoreret.

Aktindsigt med Miljøoplysningsloven

Journalisterne brugte Miljøoplysningsloven, der at give bedre adgang til aktindsigt i miljøsager end offentlighedsloven, samt Århus-konventionen, men gik også andre veje. Århus-konventionen af 25. juni 1998 giver adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og
domstolsprøvelse på miljøområdet.
Berlingske-journalisternes artikler og graven i sagen, der medførte landbrugs- og fødevareminister Eva Kjer Hansens fratræden, blev af politikerne i “blå blok” betragtet som en journalistisk personhetz og af landbruget som en jagt, men journalisterne selv ser den som handlende om magt og magtmisbrug og ikke om landbruget.

– I dag er det mange steder blevet en praksis at bære dokumenter rundt på et usb-stik frem for at maile dem, fordi man er bange for lækager, sagde Chris Kjær Jessen, der med sine kolleger også har været en tur i Bruxelles for at se på de konsekvenser, sagen muligvis kan få for Danmark, der var tæt på at blive anklaget for traktatbrud.