Hvem sætter dagsordenen?
Gør vi – eller…?

Kurt Strand_Fot_Tine Bernsen_banner

Kreds 2 indbyder til en aften med en højprofileret kollega, der sætter vores arbejde med at sætte dagsordener på højkant.

Mød og hør Kurt Strand onsdag den 3. maj på Café Floréntz Algade 13 i Roskilde. Det er fra kl. 19 til kl. 21, og der er snacks og lidt vådt til ganen.

Tilmelding senest den 1. maj til Anja Desirée Lykkeberg.

Uanset om du arbejder som journalist i provinsen eller i den pulserende storby, har du et job, som påvirker andre menneskers dagsorden. Det gør i høj grad os journalister til mål for mange menneskers forskellige interesser – og i en hektisk hverdag, hvor stadig flere medier kæmper om opmærksomheden, kan det være svært at have tid at sortere i de mange historier og vinkler, der hvirvler omkring.

Så hvem sætter egentlig dagsordenen? Er det os i de klassiske nyhedsmedier, dygtige politikere eller facebook-brugere? Hvad er risikoen for, at der ikke er ressourcer til at udfylde rollen som samfundets ”vagthunde”? Og hvorfor får mindre vigtige begivenheder igen og igen lov til at rydde sendeflader og få os til at gå i gul breaking-panik?

Journalist Kurt Strand, vært og ekstern producent på P1’s Mennesker og medier, rejser en række spørgsmål til eftertanke og diskussion.

Benyt dig af lejligheden til at blive inspireret af en af Danmarks stærkeste journalistiske profiler. En mand, der er kendt for sit skarpe vid og mangeårige arbejde for at den enkelte journalist har muligheden for at optimere den journalistiske værktøjskasse, så vi kan udfylde den rolle, et demokratisk land har brug for.

Gem

Gem

Gem